Hvem opfandt dynamitten?
Alfred Nobel opfandt dynamitten og fik patent på den i 1867. Læs historien om nitroglycerin, dynamit og hvorfor opfindelsen fik så stor betydning.
Dynamit er en af de opfindelser, som de fleste har hørt om, men historien bag er mere nuanceret end som så. Det var den svenske kemiker, opfinder og industrimand Alfred Nobel, der udviklede dynamitten og fik patent på den i 1867. Selve det eksplosive stof nitroglycerin var dog blevet opdaget tidligere af den italienske kemiker Ascanio Sobrero.
Hvem opfandt dynamitten?
Det korte svar er Alfred Nobel. Han fandt en praktisk måde at gøre nitroglycerin mere stabilt på ved at lade væsken blive opsuget i et porøst materiale, blandt andet kiselgur. Resultatet var en formbar masse, som kunne fremstilles i stænger og transporteres og anvendes langt mere kontrolleret end flydende nitroglycerin.
Nobel kaldte produktet dynamit efter det græske ord dynamis, der betyder kraft. I 1867 fik han patent på sin opfindelse i Sverige, og kort tid efter begyndte dynamit at blive fremstillet og solgt i flere lande.
Nitroglycerin kom først
Historien begynder ikke med Nobel, men med den italienske kemiker Ascanio Sobrero. I 1840’erne fremstillede han nitroglycerin, en olieagtig væske med en meget kraftig eksplosiv virkning.
Problemet var, at nitroglycerin var ekstremt følsomt. Det kunne detonere ved stød og var derfor vanskeligt at transportere og bruge i praksis. Sobrero var selv skeptisk over for stoffets anvendelse, netop fordi det var så farligt at håndtere.
Alfred Nobel begyndte senere at arbejde med nitroglycerin og forsøgte at finde en måde at gøre stoffet brugbart på i større skala. Det var det arbejde, der til sidst førte til dynamitten.
Hvorfor var dynamit så vigtig?

Før dynamitten var sortkrudt et af de vigtigste sprængmidler. Det kunne bruges til meget, men det var langt mindre kraftigt end nitroglycerin. Dynamitten gav derfor mulighed for at udføre arbejde, som tidligere havde været både langsommere og dyrere.
Opfindelsen fik især stor betydning i minedrift og anlægsarbejde. Klipper kunne sprænges væk, tunneler kunne drives gennem bjergområder, og arbejdet med jernbaner, veje og kanaler kunne gennemføres hurtigere.
Dynamitten kom på et tidspunkt, hvor industrialiseringen satte fart på store byggeprojekter. Behovet for effektive sprængmidler voksede derfor kraftigt, og Nobel opbyggede en international virksomhed omkring sin opfindelse.
En opfindelse med en mørk side
Selv om dynamitten oprindeligt havde stor værdi for minedrift og byggeri, kunne den naturligvis også anvendes til ødelæggelse. Alfred Nobel oplevede derfor, at hans opfindelser både blev forbundet med tekniske fremskridt og med krig og vold.
Det er en del af forklaringen på, hvorfor hans navn senere fik en helt anden betydning. Da Nobel døde i 1896, efterlod han størstedelen af sin formue til en fond. Pengene skulle bruges til priser til mennesker, som havde gjort en særlig indsats inden for blandt andet fysik, kemi, medicin, litteratur og fred.
Var dynamit sikkert?
Dynamit var ikke sikkert i almindelig forstand. Det var stadig et kraftigt sprængstof, og forkert håndtering kunne få alvorlige konsekvenser. Men sammenlignet med flydende nitroglycerin var dynamitten langt mere praktisk og mindre følsom over for almindelig transport og håndtering.
Det var netop den forskel, der gjorde opfindelsen så vigtig. Nobel skabte ikke det eksplosive stof fra bunden. Han fandt i stedet en metode, som gjorde et allerede kendt, men meget ustabilt stof anvendeligt i den virkelige verden.
Alfred Nobel var mere end dynamit
Dynamitten blev hans mest kendte opfindelse, men Nobel arbejdede med mange andre idéer og tekniske løsninger gennem sit liv. Han tog en lang række patenter og udviklede blandt andet nye typer sprængstoffer.
Hans forretninger gjorde ham meget velhavende, men det er i dag Nobelpriserne, der har gjort navnet kendt langt uden for kemiens og industriens verden.
Så hvem skal have æren?
Hvis spørgsmålet er, hvem der opfandt dynamitten, er svaret Alfred Nobel. Hvis spørgsmålet derimod er, hvem der opdagede nitroglycerin, er svaret Ascanio Sobrero.
De to ting bliver ofte blandet sammen, men forskellen er vigtig. Sobrero opdagede det eksplosive stof. Nobel fandt den løsning, der gjorde det muligt at bruge stoffet langt mere praktisk og kontrolleret.
Det var den forskel, der gjorde dynamitten til en af 1800-tallets mest betydningsfulde tekniske opfindelser.